Specialer i arkæologi
FaF arbejder for at fremme vidensdeling. Og her på siden har en række arkæologer valgt at få deres arkæologiske specialer og afhandlinger gjort tilgængelige. God læselyst!
Lasse Lukas Platz Herskind
Mesolithic Semiotics? A Quantitative Reassessment of the Portable Art of Mesolithic South Scandinavia
Abstract kan læses her
Pernille Mosholm Boye Thulstrup
De Døde Krigere: En komparativ analyse af humant knoglemateriale fra jernalderens rituelle kontekster
Kandidatspeciale v. Religionsvidenskab, Aarhus Universitet
De Døde Krigere
Kjærulf Andersen, Anette
Muligheder for relevans
Arkæologien og den arkæologiske kulturarvs relevans for det nutidige danske samfund
Kandidatspeciale v. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet
Muligheder for relevans
Larsen, Jannie Holm
Skaktfragmenter & Makrofossiler - To oversete kilder til forståelsen af jernudvinding og
håndværksorganisation
Kandidatspeciale v. Forhistorisk Arkæologi,Københavns Universitet.
Skaktfragmenter & Makrofossiler
Rhode Sloth, Pernille
At have eller ikke have… Plantefund som udsagn om havebrug i Danmark 700-1200 e.Kr.
Plant finds as a source of information on gardening in Denmark 700-1200 A.D.
Kandidatspeciale v. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet
Abstract tilgængeligt her
Broholm, Maria Lund
Bevaring af fredede fortidsminder.
Det formodes at der er et problem med overholdelse af museumslovens § 29 f (2 meter zonen omkring fredede fortidsminder) i dyrket mark. Derfor er specialets fokus bevaring af fredede fortidsminder på dyrket jord ved implementering af museumslovens §29f på uddannelsen Landmand med speciale.
Der bringes en kort historisk gennemgang af tilsynet med de fredede fortidsminder fra oprettelsen af Den kongelige Commission for Oldsagernes Opbevaring til Krydsoverensstemmelsesreglerne, der er det seneste sted hvori museumslovens §29f er blevet indskrevet .
Ved hjælp af mailkorrespondance med Kulturarvsstyrelsen, mailservey af tilsynsmuseerne og telefoninterviews med landbrugsskolerne undersøges om museumslovens §29f er implementeret i landbrugsskolernes undervisning.
Landbrugsuddannelsens opbygning gennemgås og kompetencer og fag, der kan/burde inddrage undervisning om fredede fortidsminder fremhæves.
Der gøres brug af teori om implementering, spørgeskemaer og interviewmetoder.
På baggrund af interviewene er udformet forslag til, hvordan fredede fortidsminder og museumsloven §29f kan implementeres på landbrugsskolerne.
Bind 1
Bind 2, 1. del
Bind 2, 2
Beck, Anna S.
Døre i vikingetidens langhuse. Et forsøg på at indtænke mennesket i bebyggelsesarkæologien
Magisterkonferens v. forhistorisk arkæologi, Københavns Universitet
Døre i vikingetidens langhuse
Møller Johansen, Susanne
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen - et case study i nyere tids arkæologi
Cand.mag. speciale v. forhistorisk arkæologi, Københavns Universitet.
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Thomsen, Christian Heiberg Rosenberg
Reconstructing the P. C. Wreck.
Maritime Archaeology Program v. Syddansk Universitet, Esbjerg
Specialet omhandler rekonstruktionen af et 1500tals skibsvrag, fundet i udmundingen af Themsen. Rekonstruktionen bestod i fremstilling af en 1:10 researchmodel af vragdelene. Modellen er opbygget af træ og maskinpap, men centrale dele er produceret ved hjælp af Selective Laser Sintering (SLS) som er en metode, hvormed man kan omdanne elektroniske 3d modeller til fysiske kopier i plastik. Specialet diskuterer digitale metoder til registrering af komplekse strukturer, så som skibsvrag.
Reconstructing the P.C. Wreck
Borake, Trine
Klude, klæder og kilder - en kritisk analyse af arkæologisk og historisk kildemateriale.
Magisterkonferens v. forhistorisk arkæologi, Københavns Universitet.
http://www.dragt.dk/assets/PDF-filer/Klude-klder-og-kilder-Mag-art-speciale-Trine-Borake-2009.pdf
Felding, Louise
Helleristninger i kontekst. Studier af danske helleristninger i relation til landskab og samfund i skandinavisk bronzealder
Magisterkonferens v. forhistorisk arkæologi, Københavns Universitet.
Helleristninger i kontekst
Rostock, Jette
Når arkæologisk viden bliver til
Om samspillet mellem mennesker, natur, ting og teknologi i den arkæologiske vidensproduktion.
Magisterkonferens v. forhistorisk arkæologi, Københavns Universitet.
Når arkæologisk viden bliver til
2008
Harvig, Lise
Individ, gruppe og samfund i senneolitikum - en bioarkæologisk diskussion og kontekstuel revurdering af det senneolitiske skeletmateriale med primært fokus på de danske øer.
Speciale - FHA 308, Kandidatuddannelsen 1998
Afleveret 1. februar 2008
Vejleder: Klavs Randsborg
Bivejleder: Pia Bennike
Abstract
This thesis deals with the social organization of Late Neolithic society, by implementing a multidisciplinary, bioarchaeological approach. A bioarchaeological discussion and contextual re-evaluation of the preserved human skeletal material from the Late Neolithic period in Denmark, reveals new observations about the social organisation of the Late Neolithic society. A re-interpretation, re-registration and re-evaluation of older typological physical anthropological and craniometrical studies, former studies of non-metric traits and new registrations of dental and anthropometric variation of the cranial material from the Late Neolithic collection are combined with the archaeological context of the skeletal material (the grave structures and datings from the period). This approach reveals that family groups, seemingly both genetically and socially founded, formed the basic structure of Late Neolithic society. Continuity in the megalithic tombs in Jutland and discontinuity on the Danish islands in the period preceding the various new grave forms in LN I is proposed to be linked to a small genetic influence on the more international society that rose in Southern Scandinavia either during—or at the end of—the Single grave period, perhaps caused by marriage alliances. Modern genetic analyses propose a slow, but continuing shift in the genetic profile of Northern Europe in Prehistory. In addition, it is proposed here that the primary new genetic and cultural influence of the Late Neolithic society of Southern Scandinavia was slightly more female (maternal), which is partly evident in the former nonmetric and craniometrical studies and partly seen archaeologically by imported artefacts of the female sphere at the beginning of the period. This theory is also supported by a comparison of the Late Neolithic society to the Indo-European assumed patriarchal (patri-local) societies of the time. However, these traditions probably varied much between groups and the different beliefs evident at the time. Hopefully DNA will be able to address these issues more thoroughly in the future.
Speciale Lise Harvig
Moesgaard-Christensen, Anne-Dorthe
Der må være en grænse?
Teoretiske og metodiske overvejelser om arkæologi og etnicitet - eksemplificeret med studie af sønderjysk elite i romersk jernalder.
Cand.mag. speciale v. forhistorisk arkæologi, Københavns Universitet
Specialets overordnede problemstilling omhandler, hvorledes etnicitet afspejler sig i materiel kultur og på hvilke måder, det principielt kan være muligt at afkode dette i det arkæologiske kildemateriale. Metodiske redskaber fra etnologien inddrages og de arkæologiske materialekategoriers udsagnsværdi i forhold til individuel og kollektiv etnisk identitetsmarkering diskuteres. Teori og metode afprøves i et afgrænset studie med diskussion af Olgerdigets fysiske grænses betydning for befolkningens etniske identitet og en analyse af romersk import i grave set i lyset af øvrige identitetsmarkeringer i det samtidige materiale.
Der må være en grænse? Forside
Der må være en grænse? Specialetekst
Daly, Aoife
Timber,
Trade and Tree-rings - A dendrochronological analysis of structural oak timber in Northern Europe, c. AD 1000 to c. AD 1650
Ph.D.-afhandling v. Syddansk Universitet Odense
Timber, Trade and Tree-rings
Bjerrum Jensen, Mette Kirstine
Kulturspor i landskabet - arv eller miljø?
Refleksioner over hvorfor og en revurdering af hvordan vi bevarer forhistoriske lokaliteter.
Cand.mag. speciale v. forhistorisk arkæologi, Århus Universitet
Kulturspor i landskabet
Odgaard, Ulla
Ildstedet som livscentrum. Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi
Ph.D.-afhandling v. Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og
Socialantropologi, Århus Universitet
Ildstedet som livscentrum